0 varer / kr0,00

Etui til pinde #7

kr425,00

Image of Etui til pinde #7
  • Image of Etui til pinde #7
  • Image of Etui til pinde #7
  • Image of Etui til pinde #7
  • Image of Etui til pinde #7

Strikkepinde og hæklenåle henhører i mange husholdninger under kreativt pynt. Alligevel kan det være rart at have pinde, nåle og andet dims samlet for sofapuderne, hundens og overblikkets skyld.

Uld & co's etuier til strikkepinde og hæklenåle passer til KnitPro strikkepinde og Clover nåle med håndtag. Andre mærker vil sikkert også befinde sig godt i de lækre omgivelser, men det er ikke testet.

Etuierne er syet i Liberty of London stof med bomuldsfoer.
Alle Liberty of London designs har navne. Det her er syet af "Annabel" og "Rose".

Etuiet har 16 små 'lommer', der passer pindestørrelser fra 3-12 mm foruden et lynlåsrum og to praktiske lommer til løses wirere. Du kan f.eks. have 15 sæt pindespidser eller 10 sæt pindespidser, en saks, 5 hæklenål, et målebånd og en pindemåler.

Øverst:
- Lynlåslomme til stoppenåle, maskemarkører og andre småting
- To rum til wirere, noter og banderolesamlingen. Lommen er udformet, så wiren bliver på sin plads.

Nederst:
- 8 rum til pinde str. 3-5 mm eller hæklenåle uden skaft
- 4 rum til pinde str. 5-10 mm eller hæklenåle med skaft
- 3 rum til 8-12 mm, maskeholdere, hjælpepinde, hæklenåle med skaft og målebånd.
- 1 rum til pindemåler eller saks og målebånd

Mål:
Udfoldet - ca. 24*33 cm
Foldet - ca. 11*16 cm dvs du kan have ting, der ca 15 cm lange i etuiet.
Etuiet lukkes med et viklebånd.